Sponsor

Når der er 2 torsdage i en uge!

FC Barcelona Præsident Joan Laporta med FC Barcelona/Unicef trøjen
 

Der er ting i fodboldens verden der ”bare aldrig sker”...fonyeligt skete en af dem!

Ligesom Don Ø aldrig bliver Brøndby fan, Arsenal aldrig får hjemmebane på White Hart Lane, får den spanske storklub FC Barcelona heller aldrig sponsorlogo på trøjen vel...? Øh jo!

I går torsdag d. 7 september 2006 brød man nem- lig en over 100 år gammel tradition om at spille uden logo på Kataloniens stoltheds blå/rød stri- bede spilletrøje. FC Barcelona Præsident Joan Laporta præsenterede nemlig i FNs hovedkvar- ter i New York en banebrydende aftale, der ifølge Laporta selv: ”Handler om at vinde Cham- pions League på det sociale område”.

FC Barcelona vil således 5 år frem spille med Unicefs logo på brystet. Og ikke nok med det, klubben vil også donere 0,7% af klubbens årlige indtægter til Unicefs arbejde. Dette vil pr. år sikre Unicef et beløb i størrelsesordenen 15 mio. kr.

Aftalen vil samtidig sætte en stopper for alle de rygtesmede, der gennem årene har spået om, hvornår FC Barcelona ville få det berømte ”tilbud, man ikke kan afslå” og sætte logo på spilletrøjen. I 2004 hævdede sejlivede rygter, at internet bookmakeren Bet&Win.com (nu B-Win) var tæt på, men deres skyhøje tilbud fik, efter sigende i sidste øjeblik, den nedadvendte tommelfinger fra Barcelonas ledelse. Istedet endte de så på maven af AC Milan. I foråret ville rygterne så vide, at Den Kinesiske Stat ville indgå en aftale og bruge trøjen som reklame for OL i Beijing 2008 og efterfølgende for Asian Games 2010. En forhandling som Barcelona faktisk bekræftede stod på, men som altså endte uden aftale. Imidlertid gik det altså anderledes med Unicef. Derfor er alverdens fodbold- og sponsor-rygtebørser - pr. igår – officielt et rygte fattigere.

Selvom den ”rene trøje” altid har været et vigtigt symbol på uafhængighed for Barcelonas fans, forventer man ingen fan-oprør som følge af den nye aftale. Dette skyldes naturligvis, at aftalen og det involverede logo ikke er kommercielt, og som Laporta udtrykker det: ”Derfor positionerer FC Barcelona som mere end bare en fodboldklub verden over”.

I en kommerciel verden som fodboldens, har FC Barcelona dog ganske givet regnet på den PR-værdi, som aftalen vil give dem i medier verden over (og altså også her i Sponsor NYT). En værdi som på lang sigt vil kunne kapitaliseres via andre sponsorer som følge af den sociale vinkel FC Barcelona brandet nu tilføres. Denne værdi skal imidlertid være dem mere end vel undt, og herfra skal kun lyde et stort til tillykke til klubben og ikke mindst til Unicef, der har sikret sig et fantastisk medie for deres fremtidige arbejde. Det her er en aftale, der bliver spændende at følge!

Nogle vil mene, at aftalen minder meget om den, der for 2 år siden bragte Røde Kors´logo på maven af håndboldpigerne. Imidlertid er denne aftale baseret på en økonomisk indsprøjtning fra Bikubenfonden, hvorfor den sociale værdi ikke går tilbage til sponsorudbyderens brand.

Og så lige til sidst: Endnu en af disse ting, der ”aldrig sker i fodbold”, er jo, at Danmark aldrig vinder over Spanien. Lad os dog endelig håbe, at også denne ”umulighed” står for fald...og meget gerne 2 gange under den netop startede kvalifikation til EM 2008 ;-)