Sig navnet - LigasponsoraterLigasponsorater skaber værdi for alle... .... Hvis navnet penetreres! Af Jeppe Lauritzen Marts 2007
Da jeg gik i gymnasiet (og det er efterhånden længe siden) foregik det på Amtsgymnasiet i Virum. Fra gammel tid havde gymnasiet heddet Virum Statsskole og – underligt nok – insisterede en lille gruppe elever og lærere på at bibeholde dette navn. Det forstod jeg ikke, gymnasiet var jo ikke længere en statsskole….På samme måde forstå jeg heller ikke, hvorfor en række aktører i vore dage ikke kalder vores respektive sportsligaer ved de navne de hedder!For de helt uindviede (og dem er der forhåbentligt ikke mange af blandt Sponsor NYTs læsere) kommer her en kort opsummering: Landets bedste fodboldligaer hedder hhv. SAS Ligaen og 3F Ligaen for hhv. mænd og damer. Landet bedste håndboldligaer hedder efter samme fordeling Tele2 Ligaen og Toms Ligaen. Endelig hedder landets bedste ishockey Liga Oddset Ligaen (AL-Bank Ligaen fra 1. juni 07). Og jo, navnene er kommercielle og købt af en række virksomheder der ønsker at markedsføre sig op af sporten! Det burde alle kunne se en fordel i, da det medvirker til en god cirkel, hvor der tilføres penge til forbund og klubber hvilket betyder bedre spillere, højere sportsligt niveau, flere tilskuere, flere sponsorer osv. osv. Yderligere driver Liga sponsorerne en række aktiviteter omkring deres sponsorater der har til formål at gøre oplevelsen omkring kampene sjovere for tilskuerne. F.eks kan du til Tele2 Liga kampe i denne tid rende i Tele2 Teamet med mulighed for at vinde en Nokia Mobiltelefon ligesom du netop nu på www.toms.dk kan vinde en træningslejr for dig og hele dit hold, hvis du spiller håndbold.  |
Med ovenstående in mente har jeg derfor meget svært ved at se argumenterne for, ikke at bruge de korrekte Liganavne og der igennem støtte dem der støtter sporten. Omvendt skal jeg ikke søge længe for at opleve sportsjournalister, eksperter på TV og ja endog udøvere og trænere der insisterer på, at kalde det ”Superligaen” og ”Damehåndboldligaen” osv. Okay glemsomhed og lang tilvænning kan jeg til en vis grad acceptere, men patetisk insisteren er altså nedbrydende for sportens verden, som alle ovennævnte lever i og af! Slutteligt kommer et rigtig surt opstød..eller måske nærmere en sur bøvs: Hvordan kan Carlsberg (der om nogen kender værdien af fodboldsponsorering) insistere på at kalde det superligaen, når de omtaler Danmarks bedste fodboldliga i de radiospots der er en del af deres nye reklameunivers??? En kampagne der for øvrigt samtidig lancerer Carlsberg Cup som landet største 5 mands turnering. Afslutningsvis vil jeg ønske fans, klubber udøvere og fans en rigtig godt forår og samtidig kippe med flaget for alle jer, der dagligt bruger de korrekte navne, for jer er der heldigvis også mange af: SAS Ligaen starter på søndag og slutspillet nærmer sig i Toms- og Tele2 Ligaen. Endelig er finalespillet i Oddset Ligaen lige om hjørnet. God fornøjelse!
Ps. Amtsgymnasiet i Virum hedder i dag Virum Gymnasium. Det skulle jeg også lige vende mig til, men nu sidder den der. |